Verdens hidtil ældste menneske er død
En arabisk-israelsk kvinde døde lørdag i en alder af 124 år. Hvis hendes alder kan verificeres, vil hun være det menneske, der dokumenteret har levet længst.
Det rapporterer israelske medier.
Mariam Ammash fra den arabiske by Jisr al-Zarqa 500 kilometer nord for Tel Aviv efterlader 10 børn og tæt ved 300 børnebørn og tipoldebørn, skriver netavisen ynet, der er online versionen af Israels mest sælgende avis Yedioth Ahronot.
Ifølge Mariam Ammash's identitetspapirer blev hun født i 1888. Hende forældre var ikke sikre på datoen, og derfor står der 00.00.1888 på hendes fødselsattest.
Hidtil er det dokumenterede ældste menneske den franske kvinde Jeanne Calment, der døde 122 år gammel i 1997.
Nyheden kommer mindre end en uge efter, at Guinness Rekordbog skrev, at den japanske mand Jirouemon Kimura med sine 115 år er verdens nulevende ældste person.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde