Verdens højeste kvinde er død
En kinesisk kvinde, som var den højeste i verden, er død. Hun blev 40 år.
Yao Defen boede i Kinas østlige provins Anhui og blev optaget i Guinness rekordbog i 2010. Hun var 2,33 meter høj og er dermed den tredjehøjeste kvinde nogensinde.
- Yao Defen døde i midten af november, oplyser en talsmand for de lokale myndigheder.
Yao vejede hele 200 kilo og havde alvorlige helbredsproblemer i de sidste måneder af sit liv. Hun døde i sin hjemby Luan 13. november, skriver lokalavisen Xin'an Wanbao.
Den præcise dødsårsag er ikke blevet offentliggjort.
Yaos gigantiske højde skyldtes angiveligt en svulst i hypofysen, og hun var allerede mere end to meter høj, da hun var 15 år.
Den højeste kvinde, der nogensinde har levet, var også kinesisk. Zeng Jinlian var 2,48 meter høj, da hun døde i 1982.
Tyrkiske Sultan Kösen er i dag verdens højeste mand og måler hele 2,51 meter på strømpesokker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned