Verdens kvinder protesterer mod vold på kvindedag
I Istanbul anvendte tyrkiske politistyrker tåregas for at sprede tusindvis af demonstranter, som ikke havde fået tilladelse til deres aktioner på international kvindedag. Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
I Rusland er kvindedagen en offentlig helligdag, men i tråd med traditionerne hyldes først og fremmest traditionelle kvinderoller.
Kvinder kloden rundt markerede fredag kvindernes internationale kampdag med demonstrationer og aktioner. Mange steder stillede de krav om ligeløn, ligestilling og indgreb mod vold.
I Spanien overlod titusinder af kvinder både arbejde og børnepasning til mændene. Kvinders rettigheder er blevet et af de centrale temaer i den igangværende valgkamp op til parlamentsvalget i næste måned.
I Portugal holdt regeringen et minuts stilhed for at ære kvinder, som er blevet dræbt af deres mænd eller kærester. Ifølge politiet er 12 kvinder blevet dræbt ved voldsepisoder i hjemmet siden nytår.
I Tyskland gik topløse demonstranter fra en ligestillingsgruppe mod red light-distriktet i Hamburg. De væltede en stålbarriere, som skal holde kvinder, der ikke er prostituerede, ude fra bordeldistriktet.
I Frankrig gik den første Simone Veil-pris til en aktivist fra Cameroun, som kæmper mod tvangsægteskaber. Alisa Doumara Ngatansou blev gift mod sin vilje, da hun var 15 år. Men hun insisterede alligevel på at studere og arbejde. Hun bekæmper i dag navnligt jihadisterne i Boko Haram i Nigeria.
I Paris demonstrerede medlemmer af Amnesty International uden for den saudiarabiske ambassade. De opfordrede på bannere bilister til at dytte for kvinders rettigheder og råbte slagord om frigivelse af fængslede kvinder i det stærkt konservative kongerige.
I Istanbul i Tyrkiet anvendte politistyrker tåregas for at sprede tusindvis af demonstranter, som ikke havde fået tilladelse til deres aktion.
En tilsvarende demonstration i hovedstaden Ankara fredag aften forløb roligt.
I Rusland er kvindedagen en offentlig helligdag. Men i tråd med traditionerne hyldes først og fremmest traditionelle kvinderoller.
Præsident Vladimir Putin holdt sin årlige tale til landets kvinder. Han takkede blandt andet for deres tålmodighed, deres centrale plads i familien og for deres skønhed.
- De klarer alt - både på jobbet og i familien, sagde Putin.
I Indien marcherede tusindvis af kvinder mod vold, seksuelle overgreb og diskrimination på arbejdsmarkedet. Tusindvis af indiske kvinder bliver hvert år overhældt med benzin og brændt til døde, ofte fordi svigerfamilien er skuffet over deres medgift.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet