Nasa har for første gang opsendt en raket af typen Ares 1-X.
Raketten er 100 meter høj - den længste raket, der nogensinde er opsendt - og den blev sendt af sted onsdag kl. 16.30 dansk tid fra Kennedy-rumfartscentret i Florida.
Det var en prøveopsendelse, som Nasa, den amerikanske rumfartsadministration, foretog. Den varede blot i to minutter.
Formålet var, at flere end 700 sensorer på raketten skulle foretage en lang række målinger, som raketingeniørerne kan se på og muligvis bruge til at forbedre raketten.
Under testen fløj raketten i en højde af 45 kilometer og nåede en hastighed på fem gange lyden, inden en faldskærm blev udløst, og den dalede ned i Atlanterhavet. Her ventede et skib for at bjærge den.
Ares 1-X er den første af to nye typer af raketter, som Nasa vil bruge i sit såkaldte Constellation-program.
Dette program sigter på, at mennesket atter skal besøge Månen.
Det er meningen, at Ares 1-X-raketter skal bruges til at opsende astronauter i Orion-rumkapsler i et lavt kredsløb om Jorden.
En anden og mere kraftig udgave af Ares-raketten skal bringe Orion-kapsler til Månen og måske videre endnu.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned