Verdens ledere samles til Peres' begravelse
Flere af verdens ledere deltager i begravelsen af den tidligere israelske præsident Shimon Peres. Foto: AP/Ronen Zvulun
AP/Ronen Zvulun
Pave Frans, præsident Barack Obama og den danske udenrigsminister deltager i Shimon Peres' begravelse.
Præsident Barack Obama og flere af verdens andre ledere deltager ved begravelsen af Israels afdøde statsmand og nobelprismodtager Shimon Peres fredag i Jerusalem. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Tidligere annoncerede de israelske myndigheder ifølge AFP, at tidligere præsident Bill Clinton og udenrigsminister John Kerry vil deltage.
Danmark vil blive repræsenteret ved begravelsen af udenrigsminister Kristian Jensen (V). Det oplyser Udenrigsministeriet.
Ifølge en liste offentliggjort af nyhedsbureauet AP vil pave Frans også deltage i begravelsen.
Desuden vil Frankrigs præsident, François Hollande, Storbritanniens prins Charles, premierminister Justin Trudeau fra Canada, den tyske forbundspræsident, Joachim Gauck, Mexicos præsident, Enrique Pena Nieto, og den australske premierminister, Malcolm Turnbull, være blandt deltagerne.
Begravelsen finder sted på Jerusalems kirkegård på Herzlbjerget. Her er mange fremtrædende israelere begravet.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, priser Israels Shimon Peres, skriver AFP.
- Jeg er heldig nok til at have haft chancen for at tale med denne bemærkelsesværdige personlighed. Hver gang beundrede jeg hans mod og patriotisme, siger Putin i et kondolencebrev.
Shimon Peres modtog i 1994 Nobels fredspris sammen med daværende premierminister Yitzhak Rabin og den daværende palæstinensiske præsident, Yasser Arafat.
Anledningen var Oslo-aftalen, der dengang var et gennembrud i den årtier lange konflikt mellem israelere og palæstinensere.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger, at han er i dyb sorg over tabet af Shimon Peres, som havde næsten alle topposter i Israel gennem sit lange politiske liv.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker