Verdens mindste mand, He Pingping, som målte lige under 75 centimeter, er død, oplyser britiske Guinness World Records. Han blev 21 år.
Kinesiske He målte 74,61 centimeter. Han led af en sjælden genetisk betinget dværgvækst. I weekenden blev He indlagt på hospital i forbindelse med en tv-fremtræden i Rom, men døde af brystproblemer.
Craig Glenday, chefredaktør for Guinness Rekordbog, mindedes, hvordan han i 2008 rejste til det nordlige Kina for at måle He.
- Af sådan et lille menneske gjorde han et enormt indtryk på verden, siger Glenday.
- Fra det øjeblik, jeg så ham, vidste jeg, at han var noget særligt. Han havde sådan et frækt smil og en gavtyveagtig personlighed. Man kunne ikke undgå at blive påvirket af hans charme, siger han.
Guinness World Records siger, at man inden længe vil meddele, hvem der efter Hes død er verdens mindste mand.
Den 18-årige Khagendra Thapa Magar fra Nepal måler angiveligt 51 centimeter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde