Verdens produktion af vin falder til laveste niveau i mere end 60 år
Druer der i år er gået til grunde på grund svampesyge og tørke i italienske San Paolo di Civitate. Sådan er det også gået andre steder i Europa og på den sydlige halvkugle. Det medvirker til, at den globale vinproduktion i år falder til det laveste niveau siden 1961. Foto: Staff/Reuters
International vinorganisation kommer med dyster melding for den globale vinproduktion i 2023.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den globale vinproduktion ventes i år at falde til det laveste niveau i mere end 60 år.
Det oplyser den internationale vinorganisation OIV.
Det skyldes en dårlig høst på den sydlige halvkugle og i nogle europæiske lande. Ofte forårsaget af ekstremt vejr.
I en prognose fra OIV hedder det, at produktionen i år vil ende på mellem 241,7 millioner og 246,6 millioner hektoliter. Det omfatter ikke juice- og mostprodukter.
Et gennemsnitligt skøn ender på 244,1 millioner hektoliter. Det vil være syv procent lavere end sidste år og det laveste resultat siden 1961.
Annonce
En hektoliter svarer til 100 liter eller til indholdet i 133 standardflasker vin.
- Dette negative scenarie kan tilskrives en betydelig nedgang i de store vinproducerende lande på begge halvkugler, lyder det i erklæringen fra OIV.
En tysk-fransk Cuv'e-vin. Dele af Europa har i år oplevet så ekstremt vejr, at vinhøsten flere steder er slået fejl. Foto: Philipp Von Ditfurth/Ritzau Scanpix
Det gælder således også den sydlige halvkugles vinproducerende lande Chile, Argentina, Brasilien, Australien og Sydafrika. Her har der været en nedgang på mellem 10 og 30 procent.
I Europa er de lande, det er gået hårdest ud over Italien, Spanien og Grækenland "som følge af dårlige klimatiske betingelser i vækstsæsonen".
Faldet betyder, at Italien vil miste sin position som verdens største vinproducerende land. Den tilgår Frankrig, der senest mistede den for ni år siden.
Det tørkeramte Spanien fastholder sin position som nummer tre i verden. Det på trods af, at dets produktion er faldet til det laveste niveau i mindst 20 år.
Sammenlagt betyder det et fald i EU's vinproduktion på syv procent i forhold til sidste år.
USA lyser op i det samlede billede. Landet er den fjerdestørste producent. Her ventes en stigning på 12 procent i 2023 forhold til sidste år. Det skyldes blandt andet, at der er kommet meget regn efter adskillige års tørke i Californien.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker