Ingen kom noget til, da et fly af typen Airbus A380, som er verdens største passagerfly, torsdag måtte nødlande i Singapore.
- Flyet landede sikkert, og ingen passagerer eller besætningsmedlemmer er kommet til skade, oplyser det australske udenrigsministerium.
Årsagen til nødlandingen var tilsyneladende en defekt motor, og under landingen kom der røg fra undersiden af flyet, der straks blev omringet af brandbiler på landingsbanen.
Der var 433 passagerer og 26 besætningsmedlemmer om bord på flyet fra selskabet Qantas, da det kom i problemer kort efter at være lettet fra Singapore med kurs mod Sydney.
- Helt efter proceduren søgte piloten tilladelse til at returnere til Singapore, oplyser Qantas.
Umiddelbart inden nødlandingen hævdede flyselskabet selv over for den amerikanske tv-station CNBC, at flyet var styrtet ned.
Øjenvidner fortalte samtidig, at de hørte en eksplosion i luften over den indonesiske by Batam, og at der derefter faldt metalstykker til jorden, som så ud til at stamme fra flyets haleparti.
Meldingerne om flystyrtet blev senere afvist af både Qantas og de indonesiske myndigheder.
Airbus A380 er det største passagerfly i verden. Det kan have op til 853 passagerer om bord.
Qantas valgte efter nødlandingen at holde alle fly af samme type på jorden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub