Verdens største flyselskab dannes i USA
Foto: Jim Watson /Scanpix
Jim Watson /Scanpix
De amerikanske konkurrencemyndigheder under justitsministeriet i Washington DC har godkendt fusionen mellem de to store flyselskaber American Airlines og US Airways.
Dermed er vejen banet for etableringen af det, der bliver verdens største flyselskab.
Dog skal de to selskaber opgive en række af deres rettigheder på travle lufthavne i det østlige USA, såkaldte slots, altså retten til at lande og lette på et givet tidspunkt.
Der skal ifølge myndighederne opgives slots i New Yorks La Guardia lufthavn og i Reagan National i Washington DC.
Disse slots skal tildeles lavprisselskaber.
De to store selskaber må også opgive slots i store lufthavne som Logan Internation i Boston, O'Hare i Chicago, Los Angeles International og Miami International.
- Denne aftale har potentialet til at ændre landskabet for luftfartsindustrien, siger justitsminister Eric Holder i en erklæring.
Meddelelsen om fusionen, der har en samlet værdi på 11 milliarder dollar - over 60 milliarder kroner - blev givet i februar.
US Airways-aktien faldt 1,6 procent efter meddelelsen.
American Airlines, der har base i Texas, har været i store problemer og blev tidligere erklæret konkurs og fik beskyttelse fra kreditorerne, mens selskabet kommer på benene igen.
Fusionsaftalen blev godkendt af konkursdomstolen i september.
Selskabet fløj i fjor med flere end 80 millioner passagerer til 250 destinationer verden over, skriver Washington Post.
US Airways har base i Arizona og fløj ifølge avisen i 2012 med flere end 50 millioner passagerer, der blev bragt til over 200 destinationer verden rundt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker