Verdensbanken sænker vækstforventningerne for 2016
Prognosen for 2016 sænkes til en vækst på 2,9 procent i verdensøkonomien.
Verdensbanken sænker onsdag sin forventning til væksten i den globale økonomi i 2016. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den globale vækst forventes nu at ligge på 2,9 procent i 2016, hvilket er et fald på 0,4 procentpoint siden juni, hvor den sidste prognose blev offentliggjort.
Tallene er dog stadig højere end 2015's 2,4 procent.
Rapporten udarbejdes to gange årligt.
Ifølge Verdensbanken skyldes de lavere forventninger en langsommere vækst i de nye udviklingsmarkeder, der ellers har stået for en stor del af fremgangen.
- I forhold til at nå målene om bekæmpelse af fattigdom er svækkelser i de fleste store udviklingsøkonomier en bekymring. For de lande har været vigtige bidragere til global vækst i løbet af det sidste årti, lyder det fra Verdensbanken.
Ifølge Verdensbanken vil Kina opleve, at den økonomiske vækst falder til 6,7 procent imod 6,9 procent i 2015. Forventningerne til verdens andenstørste økonomi er faldet 0,3 procentpoint på seks måneder.
Verdensbanken sænker også forventningerne for vækst i Rusland og Brasilien. Begge lande er blevet påvirket af faldende priser på olie og landbrugsprodukter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde