Verdensberømt australsk strand genåbner for surfere
Flere store skilte, der har erklæret Bondi Beach lukket, har de seneste uger præget den ellers gode udsigt. Foto: Loren Elliott/Reuters
Loren Elliott/Reuters
Bondi Beach åbner delvist fra tirsdag næste uge. Der skal dog fortsat holdes afstand, og der må ikke solbades.
De lokale myndigheder har stemt for at genåbne den berømte Bondi Beach og to andre strande i de østlige forstæder til Sydney for svømning og surfing.
Det skriver australske ABC.
Fra tirsdag 28. april vil strandene Bronte, Tamarama og Bondi således være åbne fra 7.00 til 17.00
Strandene vil dog stadig blive holdt lukket i løbet af weekenden, og det vil være forbudt at solbade.
Der vil blive holdt opsyn med antallet af folk i vandet, og strandene vil blive lukket, hvis reglerne brydes.
Australien har ifølge Johns Hopkins University registreret omkring 6500 coronasmittede, mens der er 67 coronarelaterede dødsfald.
Området omkring Sydney har været hårdest ramt, og delstaten New South Wales, hvori storbyen ligger, har registreret 26 dødsfald.
Borgere i delstaten er under ordre om at blive hjemme, medmindre de har en "rimelig undskyldning" som eksempelvis motion, dagligvareindkøb eller lægebesøg.
Politiet har blandt andet mulighed for at give bøder på stedet på op mod 1000 australske dollar, svarende til lidt over 4300 danske kroner, til folk, der ikke lever op til lockdown-reglerne.
Forsamlinger i det offentlige rum er i New South Wales som udgangspunkt begrænset til to personer.
Smitte- og dødstallene er ikke nær så høje som flere europæiske lande.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker