Samtidigt vokser den internationale fordømmelse af kupmagerne.
Soldaterne, der kalder sig selv den Nationale Komite for Oprettelse af Demokrati, siger, at de har taget affære på grund af regeringens manglende evne til at nedkæmpe en Tuareg-ledet opstand i den nordlige del af landet.
Det lykkedes præsidenten at flygte fra præsidentpaladset, da det blev angrebet. En kilde i militæret fortæller, at han nu beskyttes af loyale elitesoldater på en militærbase.
Vestlige lande og Den Afrikanske Union har fordømt statskuppet, der er det første i landet i 21 år.
FN's Sikkerhedsråd har opfordret oprørerne til at overgive magten til den demokratisk valgte regering.
Frankrig har indstillet samarbejdet med den tidligere koloni og opfordret de deserterede soldater til ikke at gøre skade på præsidenten.
USA har gentagne gange givet udtryk for en bekymring om, at Mali og omkringliggende nabolande kunne blive et sikkert gemmested for ekstremister og kræver en omgående genindsættelse af de retmæssige ledere.
Løjtnant Amadou Konare, der er talsmand for oprørerne siger, at kuppet skyldes manglen på nødvendigt militærudstyr til at forsvare landet.
Oprørernes leder, Kaptajn Amadou Sanogo har indført et midlertidigt udgangsforbud i hele landet.
Konare sagde på nationalt tv, at udgangsforbuddet ville træde i kraft torsdag aften.
Kupmagerne beordrede samtidigt alle statsansatte tilbage til arbejdet fra næste tirsdag.
I hovedstaden Bamako blev militærfolk set i færd med at stjæle biler og plyndre butikker.
Det er usikkert, hvor stærkt et greb oprørerne har om magten.
- Præsidenten er i Bamako, han er ikke på en ambassade. Han er i en militærlejr og har stadig kommandoen, siger en anonym militærkilde.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde