Verizon køber mobilselskab i giganthandel
Mobilselskabet Verizon Communication meddeler, at det er blevet enige med Vodafone om at købe Vodafone ud af Verizon Wireless.
Prisen er 130 milliarder dollar, omkring 735 milliarder kroner, for Vodafones aktieandel på 45 procent.
I erklæringen hedder det, at mobilselskabet Vodafone får 58,9 milliarder dollar i kontanter, 60,2 milliarder bliver Verizon-aktier, og så følger der en række - i denne sammenhæng - "mindre" overførsler til en værdi af 11 milliarder dollar.
Bestyrelsen i såvel britiske Vodafone som Verizon i USA har godkendt handlen, hedder det videre.
Der er tale om den tredje største annoncerede virksomhedshandel nogensinde.
Den markerer samtidig, at Vodafone træder ud af det store amerikanske mobilmarked, hvortil Vodafone kom i 1999.
Verizon, USA's førende mobilselskab, har ikke lagt skjul på sit ønske om at få fuld ejerskab over netværket Verizon Wireless, der er voksende, og som indbringer milliarder af dollar i kontanter fra kunderne.
Forhandlinger om det, der nu er blevet en kæmpe milliardhandel, begyndte første gang i 2004.
Det blev så ikke til noget.
Den forhandlingsrunde, som endte med underskrifter, blev indledt i april i år.
Det ventes, at handlen er realiseret helt i første kvartal af 2014.
Analytikere siger til det franske nyhedsbureau AFP, at aftalen kan ændre det globale landskab for mobilselskaber.
De mange milliarder betyder nemlig, at Vodafone kan komme fri af sin gæld og endda foretage nye opkøb - og også betale udbytte til aktionærerne
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned