Vestager indgår i EU-ledernes komplicerede jobkabale
Margrethe Vestager er i løbet af sine fem år som EU's konkurrencekommissær blevet en af de kommissærer, der er bedst kendt i både Bruxelles, medlemslandene og resten af verden. Hun optræder hyppigt i medierne og har åbent meldt sin interesse til at tage over efter kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Men det er en kompliceret kabale uden klar løsning. Foto: Francois Lenoir/Reuters
François Lenoir/Reuters
EU's danske konkurrencekommissær er et varmt navn på rygtebørsen, når EU-lederne skal fordele fire topjob.
Først var hun slet ikke kandidat.
Så var hun det lidt.
Inden valget til Europa-Parlamentet tonede EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, endelig rent flag.
Hun meldte sig åbent ind i kampen om at blive EU's næste kommissionsformand. Her stiller hun op for den liberale partigruppe.
Siden har hun også fået opbakning fra først afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og endelig også den formentlig kommende statsminister Mette Frederiksen (S).
Torsdag aften kan tiden være kommet for en afklaring for Vestagers ambition.
EU-præsident Donald Tusk leder mødet. Han har forud for torsdagens topmøde gjort det klart, at han sigter mod at få kabalen om besættelsen af unionens fire topjob til at gå op, inden stats- og regeringscheferne går i seng.
Men diplomater, politikere og iagttagere i både Bruxelles og de 28 EU-landes hovedstæder medgiver, at det kommer til at holde hårdt.
Der skal findes afløsere for kommissionsformand Jean-Claude Juncker, EU-præsident Donald Tusk, udenrigschef Federica Mogherini og centralbankchef Mario Draghi.
Besættelsen af de fire job hænger uløseligt sammen. Lederne forsøger blandt andet at skabe balance mellem køn, politiske grupper og den geografiske fordeling.
Kabalen kompliceres af, at der er forskellige procedurer for besættelsen af hvert af de fire job. Det kan også spille ind, hvem der bliver formand for EU-Parlamentet.
Netop kommissionsformandsposten er blevet kastebold i et politisk magtspil.
Spillet kører internt mellem medlemslandene, ikke mindst mellem de to store toneangivende lande - Tyskland og Frankrig.
Men magtkampen er også mellem EU-Parlamentet på den ene side og medlemslandene på den anden.
Parlamentet vil cementere processen fra sidst, hvor luxembourgeren Jean-Claude Juncker vandt efter en åben kampagne.
Mens mange stats- og regeringschefer foretrækker den traditionelle, mere hemmelige proces. Den gør det nemmere for dem selv at være kandidater, uden at de sætter deres nuværende job på spil.
I den åbne proces er Vestager oppe imod den tyske konservative europaparlamentariker Manfred Weber og den socialdemokratiske kommissær Frans Timmermans fra Holland.
I den hemmelige proces kan der ifølge rygtebørsen i Bruxelles være et stærkt kort som Tysklands afgående forbundskansler, Angela Merkel. Men også Hollands premierminister Mark Rutte og danske Lars Løkke bliver nævnt. Og der er sikkert flere endnu ukendte kompromiskandidater.
Der er ingen fast formel for, hvordan det hele falder i hak. Tidsplanen tilsiger, at det helst skal være løst, inden Europa-Parlamentet den 2. juli træder sammen for første gang efter valget i maj.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern