Det internationale samfund fordømmer så godt som enstemmigt Irans hårde fremfærd mod reformvenlige demonstranter i Teheran. Fordømmelserne kommer samtidig med, at dødstallet i forbindelse på uroligheder nu er oppe på mindst 22.
EU-formandslandet Sverige fordømmer i en erklæring "brugen af magt mod demonstranter, der i bund og grund forsøger at gøre brug af deres ytrings- og forsamlingsfrihed".
- Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er en universal menneskeret, der skal respekteres. fastslår Sverige på vegne af EU.
Tysklands kansler, Angela Merkel, kalder de iranske sikkerhedsstyrkers fremfærd for "uacceptabel", mens Storbritanniens udenrigsminister, David Miliband, priser det "store mod", der er blevet udvist af demonstranterne.
Frankrig gentog mandag sin fordømmelse af Teherans hårde kurs mod reformbevægelsen, og påpeger, at dette ikke vil "føre nogle vegne".
- En optrapning af undertrykkelsen vil ikke føre nogle vegne, hedder det i en erklæring far det franske udenrigsministerium.
Også Rusland udtrykker bekymring over urolighederne, og opfordrer parterne til tilbageholdenhed.
- Vi er bekymrede over de begivenheder, der er fundet sted de seneste dage. Vi mener, at det vigtigste nu er at vise tilbageholdenhed og finde kompromisser, der bygger på retsstaten, hedder det i erklæringen fra udenrigsministeriet i Moskva.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker