Amerikanske statsborgere og andre vesterlændinge i Riyadh, hovedstaden i Saudi-Arabien, risikerer at blive angrebet af ekstremister.
USA's ambassade i Riyadh siger, at truslen er i al-Qassim-kvarteret i den nordvestlige del af byen.
- Vi har fået pålidelige informationer om, at uidentificerede ekstremister i Saudi-Arabien kan være i gang med at planlægge angreb på vesterlændinge, der arbejder og bor i al-Qassim, hedder det i en meddelelse på ambassadens hjemmeside.
Al-Qassam er et meget islamkonservativt kvarter i Riyadh.
Ambassaden siger, at den ikke kender til tidspunkt eller metode ved det potentielle terrorangreb.
Amerikanere i Riyadh rådes til at holde et højt sikkerhedsniveau - blandt andet ved at bruge forskellige ruter til og fra deres arbejde hver dag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker