Den franske ambassade i Yemens hovedstad, Sanaa, er blevet genåbnet efter at have været lukket i to dage af frygt for et al-Qaeda-angreb. Det oplyser en diplomat på ambassaden.
Den britiske ambassade i Sanaa er også åbnet igen, men den konsulære afdeling er fortsat lukket, fremgår det af en meddelelse på ambassadens hjemmeside.
Frankrigs og Storbritanniens skridt kommer dagen efter, at USA tirsdag besluttede at genåbne sin ambassade i Yemens hovedstad.
De tre ambassader blev lukket med den begrundelse, at der var trusler om angreb begået af terrornetværket al-Qaeda.
Mandag skød yemenitiske styrker to al-Qaeda-militante, som ifølge Yemens myndigheder stod bag truslerne.
Yemens sikkerhedsmyndigheder havde holdt øje med de to mænd i flere dage og slog til mod den i en landsby, 40 kilometer nord for Sanaa.
Aktionen kom efter at Yemen var kommet i søgelyset i forbindelse med et forsøg i julen på at sprænge et amerikansk passagerfly i luften, da det var på vej fra Amsterdam til Detroit.
Attentatmanden, en ung nigerianer, havde angiveligt fået træning i lejre i Yemen, der er oprettet at militsgrupper med tilknytning til al-Qaeda.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde