Vicepræsident om kræftsyg Chávez: Han er optimist
Foto: Nadia Perez /Scanpix
Nadia Perez /Scanpix
Der er optimistiske meldinger fra Venezuelas kræftsyge præsident, Hugo Chávez, som ikke har ladet høre fra sig i de seneste syv uger, hvor han har været indlagt på et hospital i Cuba i forbindelse med en kræftoperation.
Chávez føler sig overbevist om, at han vil komme sig oven på sin kræftsygdom, siger den venezuelanske vicepræsident, Nicolas Maduro, efter et besøg ved sygesengen i Cubas hovedstad, Havana.
- Han fortalte os med stor styrke: "Jeg er meget optimistisk, jeg stoler fuldt ud på den behandling, jeg er i gang med, jeg vil vinde over det her igen. Jeg holder fast i Kristus og i livet", fortæller Maduro.
Det er fjerde gang, at Chávez gennemgår en kræftoperation, siden han først fik konstateret sygdommen.
I Venezuela har oppositionen flere gange krævet klare svar fra regeringen om Chávez' tilstand.
Oppositionslederne siger, at hvis Chávez er frisk nok til, at han kan tale med sine ministre, bør han også tale til nationen og give sine landsmænd ærlig besked om sin tilstand.
I løbet af de seneste to uger har der lydt mere optimistiske toner fra Venezuelas regering, når talen falder på den karismatiske præsidents helbred.
Det antydes, at Chávez er ovre de værste komplikationer i forbindelse med en lungebetændelse, han pådrog sig efter kræftoperationen.
Ministrene erkender dog, at præsidentens helbred fortsat er skrøbeligt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet