Efter otte år som kærester kunne den svenske kronprinsesse Victoria og Daniel Westling lørdag endelig give hinanden deres ja til at være ægtefolk.
Foran et tætpakket Storkykan i hjertet af Stockholm lød det både klart og højt med store smil fra dem begge: JA
Vielsen var en meget følelsesmættet oplevelse, og både kronprinsessen og Daniel var tydeligvis både lettede og lykkelige og begge måtte fælde en tåre, efter de havde lovet hinanden evig troskab.
Med brylluppet har Sverige for første gang fået en kronprinsesse gift med en helt almindelig svensk mand - Daniel Westling, der fra nu af hedder prins Daniel.
Kronprinsessens kjole, der var designet af kronprinsesse Victorias yndlingsdesigner Pär Engsheden, var en enkel perlehvid kjole med korte ærmer og en rund udskæring. På hovedet bar hun det samme diadem og kniplingsslør, som hendes mor dronning Silvia bar, da hun på samme dato i 1976 blev viet til kong Carl Gustaf.
Forud for brylluppet har der været stor diskussion i Sverige om, hvorvidt kongen skulle føre kronprinsessen til alteret og der overlevere hende til en ventende prins Daniel. Det havde kronprinsesse Victoria selv ønsket, men kritikken i den svenske offentlighed har været hård, og det er blevet kaldt gammeldags og kvindeundertrykkende, at en kvinde i år 2010 fortsat skal gives væk af sin far. Hoffet havde i stedet valgt en mellemløsning, hvor kongen halvvejs på vej mod alteret overlod prinsessen til Daniel Westling hvorefter de fulgtes ad det sidste stykke mod alteret.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde