Når Sveriges kronprinsesse Victoria den 19. juni gifter sig med Daniel Westling, vil over 2000 pressefolk sørge for, at begivenheden når verden rundt.
Det vurderer udenrigsministeriet i Stockholm.
Svensk tv, SVT, regner med, at mindst et dusin tv-stationer vil transmittere brylluppet direkte, og den analyse bygger SVT på erfaringen fra Danmark, da kronprins Frederik i 2004 giftede sig med Mary.
Omkring 2500 journalister var dengang akkrediteret, 600-700 af dem kom fra udlandet.
Det svenske udenrigsministerium åbner for pressens akkreditering den 25. marts og lukker igen 31. maj.
SVT har tv-rettighederne og har indledt arbejdet med at forsøge at sælge det kongelige bryllup rundt om i verden.
- Vi tror, at mellem 10 og 15 lande kan være interesseret i at følge det direkte eller forskudt, siger SVT's projektleder Lars Bjälkeskog.
Han tilføjer, at interessen har været størst i Tyskland og i europæiske lande med monarki.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker