Videotjeneste lukker Trumps konto på grund af hadtale
En af videoerne, der gjorde, at Donald Trumps konto på Twitch blev lukket, var fra et af Trumps vælgermøder i 2016, hvor præsidenten siger, at Mexico sender voldtægtsforbrydere til USA. (Arkivfoto). Foto: Tom Brenner/Reuters
Tom Brenner/Reuters
En video, hvori Trump siger, at Mexico sender voldtægtsforbrydere til USA, er brud på regler, oplyser Twitch.
USA's præsident Donald Trumps officielle konto på livestream-tjenesten Twitch er lukket som følge af brud på regler om hadtale.
Derudover er et forum med Trump-tilhængere ved navn "r/The_Donald" på det sociale medie Reddit blevet lukket ned.
Det oplyser de to selskaber mandag aften dansk tid.
Reddits administrerende direktør, Steve Huffman, udtaler i en pressemeddelelse, at alle fora og brugere, der fremmer had baseret på identitet eller sårbarhed, vil blive lukket.
En talsmand fra Trumps kampagnestab siger, at borgere skal hente en app, der er lanceret i forbindelse med Trumps præsidentkampagne, hvis "de vil høre direkte fra præsidentens mund".
Talsmanden har ikke direkte kommenteret de to nedlukninger.
Forummet "r/The_Donald" blev sidste år lukket ned i en periode grundet opslag med trusler mod politiet og offentlige embedsmænd.
Twitch oplyser, at tjenesten har identificeret to streaminger fra Trumps konto, der brød reglerne.
En af videoerne er fra et af Trumps vælgermøder i 2016, hvor præsidenten siger, at Mexico sender voldtægtsforbrydere til USA.
Den anden video er fra et vælgermøde i den amerikanske by Tulsa tidligere i juni, hvor Trump taler om "en meget stærk "hombre" - spansk ord for mand - der bryder ind i en kvindes hus".
- Hadefuld opførsel er ikke tilladt på Twitch. Som vores regler foreskriver, er præsident Trumps konto blevet midlertidigt lukket for kommentarer på et stream, og det stødende indhold er fjernet, siger en talsperson fra Twitch.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker