Onsdag langede den terrortiltalte Breivik ud efter de psykiatere, der har betegnet ham som syg og utilregnelig.
Breivik hævdede, at der findes "over 200 løgne" i den første mentalundersøgelse, hvor han blev beskrevet som psykisk syg og utilregnelig.
- De to psykiatere Synne Sörheim og Torgeir Husby er blevet påvirket af deres egen følelsesmæssige instabilitet, sagde Breivik.
De to psykiateres vurderinger er blevet modsagt af en ny mentalundersøgelse, som finder Breivik egnet til straf.
Den direkte rapportering i de norske medier fra retssagen blev meget dæmpet, da retsmedicinere onsdag gav detaljerede forklaringer om skaderne på de, som blev dræbt og såret ved bombeeksplosionen i Oslo.
Breivik sagde, at det var hårdt for ham at høre vidneudsagnene fra de overlevende fra Regeringskvarteret i Oslo 22. juli sidste år.
- Det er umuligt ikke at blive grebet af alle beskrivelserne. Det er sikkert meget barskere for andre end for mig, men det er også hårdt for mig, sagde Breivik, der med sit bombeangreb i Oslo og sin senere skudmassakre på øen Utøya dræbte 77 mennesker.
Vidneforklaringerne torsdag vil ikke blive transmitteret i tv, og retten har også afvist et ønske fra norsk tv om at måtte vise Breiviks reaktioner på vidnernes forklaringer.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde