Vidner sukker efter punktum i Breivik-sag
Retssagen mod Anders Behring Breivik er tæt på sin afslutning, og vidner gav fredag udtryk for lettelse over, at de nu kan begynde at tænke længere frem.
- Jeg er glad for, at retssagen slutter fredag, så jeg kan begynde at normalisere mit liv igen, siger Björn Kasper Ilaug.
Han har fulgt sagen for dag i retssalen eller hjemmefra. Ilaug var en af dem, som tog ud til Utøya, da Breivik indledte sit blodbad på øen.
Han hentede 20-24 unge og har netop modtaget en medalje for ædel dåd.
Til et spørgsmål om, hvad der har været det sværeste ved retssagen siger Ilaug, at det var det øjeblik, hvor han så Breivik på storskærm.
- Jeg fik spontane fysiske reaktioner.
Et andet vidner siger, at "sagen har handlet meget om psykiatri."
Det gjaldt også retssagen tredjesidste dag, hvor blandt andre to psykologer, Dagfinn Winje og Are Holen, vurderede de psykologiske skader for de overlevende og pårørende.
En pårørende sagde i retten, at sorgen over tabet af en søn blev tungere at bære for forældrene, fordi politiet ikke svarer på kritiske spørgsmål.
- Vi mener ikke, at de unge på Utøya fik den hjælp, som de burde have fået, og vi har store problemer med at få politiet til at svare på spørgsmål. Det har absolut lagt sten til byrden og bidraget til en mere kompliceret sorg, sagde Kirsten Vesterhus, hvis søn blev dræbt af Breivik ved pumpehuset på Utøya 22. juli.
Grædende fortalte hun i retten, hvordan hun hver dag "vågnede op til, at Håvard er borte," og at "det uforståelige" kommer igen i tanker og følelser.
- Det er som om vi går i stykker, hver og en af os, og sådan sprænges vi i stykker som familie også. Det bliver for vanskeligt at leve sammen med alle de problemer, som hver og en af os oplever. Ingenting giver værdi og mening på samme måde længere, sagde hun.
Der afsiges dom mod Breivik den 20. juli eller den 24. august.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde