Tyskland og Storbritannien opfordrer til, at der senere i år indkaldes til en FN-konference om Afghanistan. Her skal der lægges en plan for at give afghanerne ansvar for deres egen sikkerhed som optakt til, at de vestlige styrker trækkes hjem.
Initiativet blev afsløret på et pressemøde i Berlin søndag aften mellem forbundskansler Angela Merkel og premierminister Gordon Brown. Også den franske præsident, Nicolas Sarkozy, tilslutter sig idéen, oplyste de.
- Vi vil hjælpe til med uddannelse og den civile genopbygning, men ikke at glemme målet om en bæredygtig sikkerhedsstruktur i Afghanistan, sagde Merkel.
- Vi må gå beslutsomt frem med dette, og i takt med at afghanerne påtager sig mere ansvar for deres sikkerhed, så kan det internationale engagement reduceres, forklarede hun.
Brown sagde, at en FN-konferencen skal samle den kommende afghanske regering, FN, Nato og Nato-lande, der spiller en nøglerolle i Afghanistan.
Både Tyskland og Storbritannien er under pres fra deres befolkninger, som ønsker soldaterne hjem.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker