Ville sprænge højhus i luften

FBI har anholdt en 19-årig jordansk mand, som angiveligt havde planer om at sprænge en 60 etager høj bygning i Dallas i den amerikanske delstat Texas i luften.

Hosam Maher Husein Smadi, der i længere tid havde været overvåget af FBI, blev anholdt torsdag i nærheden af Fountain Place, som bygningen hedder.

Kort forinden havde han parkeret en bil foran bygningen i den tro, at bilen indeholdt en bombe. Det var dog en attrap, som FBI havde udstyret ham med.

/ritzau/Reuters

En jordansk mand er blevet anholdt i Dallas, sigtet for at ville sprænge en 60 etager høj bygning i luften.

Offentliggjort Sidst opdateret