Villy Søvndal finder dom i Ukraine uværdig
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) finder afgørelsen i retssagen mod Ukraines tidligere premierminister Julia Timosjenko uværdig. Det sker, efter at hun er blevet kendt skyldig i embedsmisbrug i forbindelse med indgåelse af en gasaftale med Rusland i 2009.
- Dommen mod Julia Timosjenko er et alvorligt tilbageslag for retssikkerheden i Ukraine. Domfældelsen er en kulmination på en retssag, som langt fra har levet op til internationale standarder, siger Villy Søvndal i en pressemeddelelse.
Udenrigsministeren mener, at den type politisk motiverede retssager mod højtstående oppositionsmedlemmer ikke er et demokrati værdigt. EU er ifølge Villy Søvndal parat til et udvidet samarbejde med Ukraine, der så står over for et valg
- Et tættere samarbejde må bygge på enighed om helt grundlæggende principper om demokrati og menneskerettigheder. Ukraine må vælge reformvejen og klart demonstrere vilje til at leve op til de europæiske værdier, fastslår udenrigsminister Villy Søvndal.
/ritzau/
Retssagen mod den ukrainske oppositionspolitiker Julia Timosjenko betegner Søvndal som politisk motiveret.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned