Vinderen fundet: Gigantgevinst i Eurojackpot
Den største gevinst nogensinde i Eurojackpot røg fredag aften til Tyskland, hvor en spiller har scoret 292 millioner kroner.
En dansk spiller vinder en 2. præmie på 969.161 kroner.
førstepræmiepuljen i det fælles europæiske Lotto havde stået urørt i 11 uger. Men nu gik den altså ikke længere.
Gevinsten lyder helt præcist på 292.001.113 danske kroner og er dermed noget højere end den tidligere rekord.
Den tilfaldt en finne, som tilbage i januar vandt 187 millioner kroner.
I Danmark tog vi en bid af den gyldne kage, da en københavner i oktober sidste år vandt 135 millioner kroner. Det var ham, der gemte kvitteringen i sin højre sok, indtil han fik den præmiesøgt. Det er samtidig danmarkshistoriens største gevinst.
En dansk spiller havde også heldet med sig fredag aften. Vedkommende deler sammen med fem andre Eurojackpot-spillere andenpræmiepuljen og vinder dermed 969.161 kroner.
Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012. Både spillerne i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien og Danmark spiller med om de store puljer.
førstepræmiepuljen er hver uge på minimum 63 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker