Vingerne på Moulins Rogues røde mølle er kollapset ifølge brandvæsen
Her ses Moulin Rouge, mens møller stadigt havde sine vinger. De er nu faldet af. (Arkivfoto). Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix
Det verdensberømte Moulin Rouge ligger under en karakteristisk rød mølle, som har mistet sine vinger.
De fire vinger på den karakteristiske røde vindmølle over sangklubben Moulin Rouge i Paris er kollapset natten til torsdag ifølge brandvæsenet.
Det skriver det franske nyhedsbureau AFP torsdag morgen.
Det forårsagede ikke nogen skade, og der er ikke risiko for yderligere skade.
Årsagen til hændelsen er endnu ukendt ifølge brandvæsenet. Det sker nogle få måneder, før hovedstaden er vært for de olympiske lege.
Der er endnu ikke oplyst mere.
Moulin Rouge er en turistattraktion, som ligger for foden af bakken på Montmartre på den kendte forlystelsesgade Boulevard Clichy.
Moulin Rouge betyder på dansk "rød mølle", og stedet er kendt som det åndelige fødested for den moderne form af cancan-dansen.
Den blev oprindeligt indført som en forførende dans af kurtisaner, der arbejdede på stedet. Siden har det udviklet sig til sin egen form for underholdning og har affødt kabareter over resten af Europa.
På sangklubben kan besøgende fra hele verden nyde musikalsk danseunderholdning.
Klubbens indretning er inspireret af romancen fra begyndelsen af det 20. århundrede i Frankrig.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned