Vinterstorm hærger store dele af Europa
Storbritannien er som flere andre europæiske lande hårdt ramt af en vinterstorm, der både bringer sne og advarsler om stormflod med sig. Her er en politibetjent fotograferet i London fredag eftermiddag. Foto: AP/Frank Augstein
AP/Frank Augstein
Flere tusinde briter er evakueret grundet stormflodsvarsler, mens Frankrig er ramt af store strømafbrydelser.
En kraftig vinterstorm hærger i øjeblikket Europa med vindstød af orkanstyrke og har skabt kaos i flere lande.
I Storbritannien er flere tusinde borgere blevet evakueret på grund af varsler om stormflod. I Frankrig har 330.000 hjem har været uden strøm. Flere end 200.000 har dog fået strømmen tilbage fredag eftermiddag.
Hundredvis af soldater er indsat på den engelske østkyst.
- Vores absolut vigtigste prioritet er at beskytte liv, hjem og virksomheder fra de kystoversvømmelser, der i øjeblikket truer østkysten, siger Therese Coffey. Hun er britisk minister med ansvar for blandt andet oversvømmelser.
- Derfor har vi sendt tropper af sted for at hjælpe med at advare og evakuere folk sammen med beredskabet.
Også Tyskland er påvirket af stormen. Landets infrastruktur er sat under pres. Væltede træer har blokeret jernbaner, og vejret har medført isglatte veje.
Flere tyskere er ifølge nyhedsbureauet dpa sneet inde. Og 125 flyafgange er indtil videre blevet aflyst i storbyen Frankfurt. Der er desuden advarsler om lavinefarer i de tyske bjergegne.
Samtidig har flere end 60 personer mistet livet på grund af iskolde temperaturer over hele kontinentet den seneste uges tid.
Der er primært tale om hjemløse og migranter, der opholder sig i lande som Grækenland og Serbien.
Ifølge FN's meteorologiske verdensorganisation (WMO) skyldes det vilde vejr, at et højtrykssystem langsomt bevæger sig i østlig retning over Europa.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned