Det kostede ungareren Sandor Feher livet, at han ville have sin violin med, inden han skulle i redningsbåden.
Onsdag bekræftede ungarske myndigheder, at et af de fem lig, der blev fundet dagen inden, er den 38-årige Feher.
Han arbejdede som violinist på det forliste Costa Concordia, der stødte på grund ved øen Giglio fredag aften.
Da de ombordværende var ved at blive evakueret fra skibet, gik Sandor Feher tilbage for at få sin violin med, fortæller en anden af musikerne om bord, pianisten Jozsef Balogh, til avisen Blikk.
Liget af violinisten er blevet identificeret af hans mor, oplyser Ungarns udenrigsministerium.
Foreløbig er mindst 11 personer fundet omkommet efter ulykken, og 22 er fortsat savnet.
Onsdag kunne redningsmandskabet stryge et navn fra listen over savnede, da det viste sig, at en savnet tysk kvinde er i live. Hun var rejst hjem på egen hånd, oplyser italienske myndigheder.
Omkring 4200 personer befandt sig om bord på krydstogtskibet, der stødte på grund kort efter, at det var sejlet ud fra en havn ikke langt fra hovedstaden Rom.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde