Violinist overfaldet og berøvet: Udlover kæmpedusør
En anonym person har tilbudt en dusør på 100.000 dollar, hvilket svarer til mere end 550.000 kroner, for oplysninger, der kan føre til fundet af en Stradivarius-violin, der er flere millioner værd.
Violinen er 300 år gammel, og den blev stjålet fra den amerikanske violinist Frank Almond, meddeler Milwaukee Symfoniorkester.
Mandag aften blev musikeren overfaldet med en elektrisk stun gun, efter at han havde optrådt med instrumentet i en forstad til Milwaukee, der ligger i den amerikanske delstat Wisconsin. Herefter stjal røverne violinen.
Nu er en klækkelig belønning blevet tilbudt til den, der kan sørge for, at violinen vender hjem igen.
- Vi håber, at dusøren vil hjælpe med at finde denne uvurderlige skat, så det kan nydes af Milwaukees kulturelle samfund og i den international kunstverden i mange år fremover, siger leder af orkesteret, Mark Niehaus, i en meddelelse.
Violinen var udlånt på ubestemt tid til Almond af en ukendt ejer.
Dusør-udbyderen tilbyder ifølge en talskvinde fra orkesteret 100.000 dollar til den, der kommer med oplysninger, som fører til fundet af violinen.
Lipinski Stradivarius-violinen er fra 1715, og en lignende violin blev ifølge BBC solgt på en auktion for 2,3 millioner dollar i december.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub