Vladimir Putin bruger en tredjedel af russernes penge på militæret

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat sin underskrift på Ruslands finanslov for 2025.

Nato-landene er på vej til at øge deres udgifter til forsvar og militær, og tallene i finansloven fra Kreml viser, at det er en vej, som Rusland også er slået ind på.

32,5 procent af udgifterne i finansloven er afsat til militæret.

Der er imidlertid ikke nærmere oplysninger om, hvad midlerne mere konkret skal bruges til i de væbnede styrker.

Reuters skriver, at årets finanslov er den mest hemmelighedsfulde i Rusland, siden Sovjetunionen kollapsede i 1991.

Men der er, skriver Reuters, tale om en stigning i de militære udgifter på 25 procent for 2025 i forhold til i år, hvor udgifterne ellers er rekordhøje.

CNN skriver, at det konkrete beløb til militæret næste år er 126 milliarder dollar, 882 milliarder kroner.

Finansloven forudser, at udgifterne vil falde en smule i 2026 og 2027.

Det er krigen i Ukraine, der sluger de store udgifter. Eller den "specielle militære operation", som krigen stadig kaldes officielt i Rusland.

Rusland indledte krigen med angrebet på Ukraine den 24. februar 2022 og har i de seneste to år også øget udgifterne til militæret dramatisk, påpeger CNN.

Det har ført til tegn på overophedning i økonomien, der plages af inflation.

Den næres blandt andet af mangel på arbejdskraft.

Det kræver mange mænd at holde krigen i gang, og det betyder, at der er for få til at varetage de job, der er i industrien og andre steder.

Så virksomhederne lokker med højere lønninger, der igen skal finansieres, og så sætter de priserne på deres produkter op.

For at få has på inflationen, forsøger den russiske centralbank sig med metoder, vi også kender fra vestlige centralbanker.

Renten sættes op. I oktober blev den hævet til 21 procent.

Det hele indebærer, at det er dyrt for russerne at købe ind, og deres opsparing tæres op af inflation.

I november var inflationen på 13,4 procent.

Hvis beregningerne i Ruslands finansministerium holder stik, er der imidlertid bedre tider på vej for russerne.

I hvert fald skriver Tass, at Putins finanslov i en prognose for de næste tre år siger, inflationen i 2025 falder til 4,5 procent, mens den i både 2026 og 2027 bliver på 4 procent.

Krigen i Ukraine går hårdt ud over økonomi og ressourcer i såvel Ukraine som i Rusland.

Rusland har flere våben, mere ammunition og flere mennesker end Ukraine, men CNN påpeger, at situationen tærer mere og mere på både økonomi og befolkning.

Den russiske avis Novaja Gazeta Europe, der udgives i Letlands hovedstad, Riga, på grund af Ruslands censurregler, skriver, at den russiske finansminister, Anton Siluanov, gav et interview til det russiske erhvervsmedie RBC i oktober.

Her sagde han, at ministeriet har været nødt til at træffe en række "ikke-standard-beslutninger" for at lave finansloven.

Han siger også, at de militærudgifter, der er afsat i finansloven, reflekterer, at krigen har status som "topprioritet" for Ruslands regering.

Han fastslår, at Kreml vil bruge "så meget, det er nødvendigt ved fronten, for at sejre".

/ritzau/