Mindst 23 mennesker er blevet dræbt i forbindelse med to separate eksplosioner, der søndag rystede Ugandas hovedstad, Kampala. Det oplyser politiet.
Den amerikanske ambassade i landet oplyser, at en af de dræbte var amerikaner.
Der er muligvis tale om terroranslag. En højtstående politikilde mener, at den somaliske islamistiske milits Shebab står bag eksplosionerne, der kommer efter flere trusler fra den al-Qaeda-inspirerede terrorgruppe mod de lande, der har sendt soldater til landet som en del af Den Afrikanske Unions fredsbevarende styrke.
Shebab-lederen Mohamed Abdi Godane beskyldte 5. juli den fredsbevarend styrke - der består af ugandiske og burundiske soldater - for at stå bag drab på civile i Mogadishu og opfordrede somalierne til at tage kampen op mod "fjenden af Allah".
En lokal nyhedshjemmeside, New Vision, oplyser, at antallet af dræbte er mindst 33. Ifølge New Vision eksploderede endnu en bombe i bydelen Ntinda.
Begge eksplosioner ramte etablissementer, der søndag aften var fyldt med mennesker, der på storskærme overværede finalen i fodbold-VM.
13 personer blevet dræbt ved en eksplosion på restauranten Ethiopian Village, mens yderligere 10 er omkommet ved en eksplosion i Kyadodo Rugbyklub, oplyser en ledende polimand til det britiske nyhedsbureau Reuters.
- Disse bomber var helt klart rettet mod VM-tilskuere, siger politichef Kale Kayihura til det franske nyhedsbureau AFP.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker