Vogternes Råd godkender iransk atomaftale
Atomaftale afventer ayatollah Khameneis godkendelse, inden Iran begynder at lukke dele af landets atomprogram.
Atomaftalen med Iran er godt på vej til at blive ført ud i livet i Iran, efter det magtfulde Vogternes Råd onsdag har godkendt den. Dagen inden stemte det iranske parlament ja til aftalen.
Dermed er en af de sidste hindringer passeret, inden Iran kan begynde at implementere aftalen - forudsat at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, ikke modsætter sig den.
Vogternes Råd består af seks muslimske lærde, der er udpeget af ayatollah Khamenei, og seks advokater, der er valgt af parlamentet. Deres opgave er at sikre, at nye love ikke er i strid med religiøse regler eller den iranske forfatning.
- Flertallet af Vogternes Råd finder, at aftalen ikke er i strid med religiøs lov og forfatningen, siger rådets talsmand til det iranske nyhedsbureau Fars.
Dermed er det op til Khamenei, der har det sidste ord i alle statslige anliggender, at lade aftalen passere. Hans holdning i spørgsmålet er ikke kendt.
Tidligere har Khamenei dog udtrykt sig i forsigtige, positive vendinger om aftalen, der blev forhandlet på plads i juli mellem Iran og de såkaldte P5+1 lande, som er de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd plus Tyskland.
Iagttagere forventer, at Iran vil begynde at lukke dele af landets omstridte atomprogram ned inden for de kommende uger, medmindre Khamenei modsætter sig, skriver Reuters.
Inden aftalen kan implementeres fuldt ud, skal Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) komme med en rapport i midten af december, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Når Iran har levet op til sin del af aftalen, ventes de fleste internationale sanktioner mod landet at blive ophævet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned