Millioner af shiamuslimer rundt om i Irak har sluttet sig til de ceremonier, der markerer klimakset i den følelsesladede Ashura-helligdag.
Men helligdagen skæmmes af et bombeangreb mod en shiamuslimsk procession nær Kirkuk, der kostede fire mennesker livet.
Omkring tre millioner mennesker deltog i ceremonien i den hellige by Kerbala i den centrale del af Irak, hvor de mindes imam Hussein, der blev dræbt af den sunnimuslimske kalif Yazids hære i 680.
- Pilgrimme har samlet sig i den gamle by i Kerbala for at deltage i den sidste del af ritualerne, siger viceguvernøren i provinsen.
Ifølge viceguvernøren deltager 105.000 troende fra andre lande også i ceremonien, fortrinsvis fra staterne ved Den Persiske Bugt, men også fra lande som Pakistan, Canada og Tanzania.
Omkring 25.000 politifolk er udstationeret i byen i forbindelse med Ashura, der er shiamuslimernes vigtigste helligdag.
Siden tirsdag er 32 mennesker blevet dræbt og 160 såret under sunnimuslimske angreb mod shiamuslimer.
I 2004 kostede bombeangreb mod shiamuslimske moskéer i Bagdad og Kerbala over 170 mennesker livet i forbindelse med Ashura.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned