FN har midlertidigt lukket og slukket i Kandahar, den største by i det sydlige Afghanistan.
FN-talskvinde Susan Manuel siger, at udenlandsk personale er trukket væk fra Kandahar, lokalt ansatte har fået besked på at gå hjem, og missionen er lukket indtil videre.
- Sikkerhedssituationen er nået til et punkt, hvor vi i går måtte trække dem ud. Vi håber, at de kan komme tilbage. Vi regner det for en midlertidig foranstaltning, siger hun tirsdag.
Den islamiske oprørsbevægelse Taliban står stærkt i Kandahar-området, og talibanerne har i de seneste uger intensiveret deres angreb med blandt andet likvideringer af embedsmænd. Der er næsten dagligt bombeangreb.
Nato-styrker er i gang med planlægningen af en storoffensiv i området. Den ventes iværksat i juni, hvor tusindvis af soldater formentlig sættes ind for at gøre byen mere sikker og tvinge Taliban væk.
I alt ventes 23.000 udenlandske soldater og afghanske politifolk at deltage i operationen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker