Voldelige protester er brudt ud efter sort mands dødsfald
Voldelige protester er brudt ud i gaderne i den amerikanske by Minneapolis onsdag. Foto: Eric Miller/ReutersEric Miller/Reuters
For anden dag i træk kæmper demonstranter og politi i voldsomme protester i Minneapolis, USA.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Voldelige protester er brudt ud i gaderne i den amerikanske by Minneapolis onsdag aften lokal tid.
Demonstrationerne har stået på siden tirsdag, efter at en sort, ubevæbnet mand døde i det lokale politis varetægt efter en anholdelse.
Ifølge nyhedsbureauet AP er der kampe i gaderne mellem politiet og demonstranterne. Flere journalister deler billeder på Twitter af ildebrande og fyrværkeri.
Derudover er mange af byens butikker blevet ødelagte og berøvet under protesterne, skriver AP.
Ifølge det lokale medie Star Tribune oplyser politiet på et pressemøde, at en person er blevet skudt og dræbt i protesterne.
Annonce
Personen bag skuddet er ifølge politiet en ejer af en pantlånerbutik, der påstår, at den dræbte person var i gang med at stjæle fra butikken.
Både tirsdag og onsdag er politiet tyet til tåregas for at holde demonstranterne væk.
Protesterne er kommet på baggrund af 46-årige George Floyd, der mistede livet på hospitalet, efter at en hvid politibetjent havde presset sit knæ mod mandens hals i flere minutter i forbindelse med en anholdelse. Manden sagde gentagne gange, at han ikke kunne få luft.
Onsdag opfordrede borgmesteren i Minneapolis, Jacob Frey, ifølge nyhedsbureauet Reuters til, at der skulle åbnes en straffesag mod den pågældende betjent.
Betjenten og tre andre involverede betjente blev tirsdag fyret.
USA's præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at det amerikanske forbundspoliti (FBI) og Justitsministeriet er i gang med en undersøgelse.
- På min anmodning er FBI (det amerikanske forbundspoliti, red.) og justitsministeriet allerede i fuld gang med en undersøgelse af George Floyds tragiske dødsfald i Minnesota, skriver Trump på Twitter.
- Jeg har bedt om, at undersøgelsen bliver ekspederet hurtigt, og jeg værdsætter meget det arbejde, som lokalt politi udfører, skriver han.
En mand er blevet ramt i hovedet under protesterne i Minneapolis. Foto: Eric Miller/ReutersEric Miller/Reuters
En Target-butik er blevet ødelagt og berøvet under protesterne. Foto: Nicholas Pfosi/ReutersNicholas Pfosi/Reuters
Politiet bruger tåregas mod de mange demonstranter. Foto: Nicholas Pfosi/ReutersNicholas Pfosi/Reuters
Fireworks going off every few seconds, as people haul wood planks and other materials from a nearby construction site for a makeshift barrier along Minnehaha, before it hits Lake. pic.twitter.com/PMxLAcv4o2
Protesters chanting "What's his name? George Floyd!" In front of a line of police officers clad in riot gear along Minnehaha Ave. Loud bangs heard nearby. pic.twitter.com/SslUJEw9g3
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde