Voldelige protester mod coronatiltag præger Serbiens to største byer
En demonstrant kaster tåregas mod politiet, der har taget opstilling foran parlamentet i Serbiens hovedstad, Beograd. Demonstranterne er utilfredse med, at regeringen igen vil lukke ned for at begrænse coronasmitten. Foto: Marko Djurica/ReutersMarko Djurica/Reuters
Demonstranter kaster flasker og nødblus mod politiet i Beograd og har raseret partikontor i Novi Sad.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
For anden aften i træk har protester i Serbien mod regeringens coronatiltag onsdag aften udviklet sig voldeligt.
Demonstranter i hovedstaden Beograd begyndte at kaste flasker og nødblus efter politiet ved en afspærring.
Snart var der også tåregas i luften. Men indenrigsministeriet udsendte hurtigt en meddelelse om, at det kom fra demonstranterne.
De voldelige demonstrationer brød ud, på trods af at den serbiske præsident, Aleksandar Vucic, omgjorde sin beslutning om, at der skal indføres udgangsforbud i weekenden for at begrænse coronasmitten.
Billeder fra Beograd viser vrede demonstranter samlet foran det serbiske parlament. Nogle af dem kaster nødblus og andet skyts mod bygningen, som politiet har taget opstilling foran.
Annonce
I løbet af eftermiddagen var tusindvis af mennesker samlet for at demonstrere.
I begyndelsen af demonstrationen blev en af landets oppositionsledere, Sergej Trifunovic, angrebet af moddemonstranter fra højrefløjen. De jagtede ham flere hundrede meter og gav ham et blødende sår i hovedet.
Han vendte lidt senere tilbage til demonstrationen med en bandage om hovedet.
Der er også sammenstød i landets næststørste by, Novi Sad. Her har demonstranter raseret kontorer tilhørende Vucics parti. Det rapporterer serbisk tv.
Serbien, der har omkring syv millioner indbyggere, har bekræftet lidt over 17.000 smittetilfælde. 341 mennesker er døde efter at være blevet smittet med coronavirus.
Sundhedsmyndighederne har advaret om, at hospitalerne nu kører på fuld kapacitet, og at personalet er udmattet.
Onsdag steg antallet af nye smittetilfælde med 357. Dagen inden var det 299.
Lederen af PSG-bevægelsen, Sergej Trifunovic, får hjælp, efter at han blev angrebet af demonstranter fra højrefløjen under en protest mod regeringen i Beograd onsdag. Foto: Marko Djurica/ReutersMarko Djurica/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker