Mindst 10 mennesker er blevet dræbt i Elfenbenskysten, da en granat eksploderede på et travlt marked i landets største by, Abidjan.
Granaten blev sprængt i et område, hvor indbyggerne støtter Alassane Ouattara, der ifølge FN vandt det nylige valg i det vestafrikanske land.
Skudvekslinger og eksplosioner kunne høres i forskellige dele af byen, og FN, der har fredsbevarende styrker i landet, bekræfter, at 410 mennesker er blevet dræbt under vold i landet siden valget i november i fjor.
Verdens største kakaoproducent har været plaget af uro siden valget, hvor Ouattara udfordrede den siddende præsident, Laurent Gbagbo, men selv om Ouattara vandt valget, har Gbagbo nægtet at træde tilbage.
Vidner fortæller, at de mener, at Gbagbos styrker stod bag angrebet på markedspladsen torsdag.
Kampene har også bredt sig til den vestlige del af landet langs den våbenhvilelinje mellem nord og syd, der har været i stand, siden borgerkrigen (2002-2003) sluttede.
De oprørere, der kontrollerer Elfenbenskysten nordlige del, støtter Ouattara.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde