Voldsom eksplosion rammer Prags centrum
En voldsom gaseksplosion ødelagde mandag en fire etagers bygning i Prags historiske centrum, hvorved mindst 35 mennesker blev kvæstet, deriblandt udlændinge.
Eksplosionen skabte panik i dele af den tjekkiske hovedstad, og redningsmandskab frygtede, at mennesker lå begravet under murbrokker og bygningsdele fra det svært beskadigede hus.
Men byens borgmester siger, at ingen personer menes at være blevet dræbt.
- Det var en gaseksplosion, ikke et terrorangreb, siger borgmester Bohuslav Svoboda til journalister.
- De har ikke fundet nogen, fastslår borgmesteren, efter at redningsmandskab har gennemsøgte området med sporhunde.
- Ingen er meldt savnet, siger han videre.
- Blandt de sårede er to portugisere, to kasakhstanere, en tysker og en slovak, siger en talsmand for redningsmandskabet, Zdenek Schwarz..
Der var omkring 15 mennesker i bygningen, som huser et kontor til International Air Transport Association (IATA) og et kunstgalleri, da eksplosionen skete.
Bygningen ligger midt i byens centrum, og flere gader dækket med støv, glasskår og murbrokker blev afspærret.
Eksplosionen blæste vinduer i mange nabobygninger ud, herunder i et af Prags vartegn, Café Slavia, og sendte en regn af glasskår og sten ned over de tætbefolkede gader i området. Mange af de kvæstede var tilfældigt forbipasserende.
Omkring 220 personer i de omkringliggende bygninger er blevet evakueret, siger Prags politi til tjekkisk tv.
Den danske ambassadør i Tjekkiet, Christian Hoppe, arbejdede på sit kontor på ambassaden i Prag, da eksplosionen skete.
- Lidt før klokken 10 sad vi på vores kontor og hørte et meget højt brag. Man kunne mærke vinduer og bygningens mure ryste lidt, siger ambassadøren, som befandt sig omkring 1,5 kilometer væk fra eksplosionen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde