Voldsom storm hærger Storbritannien og Frankrig
Foto: Scanpix / Bas Czerwinski /Scanpix
Scanpix / Bas Czerwinski /Scanpix
En voldsom storm har ramt Storbritannien og Frankrig. Tre er omkommet, og hundredtusinder af mennesker er uden strøm.
Det er et samme vejrsystem, som juleaftensdag ramte dele af Danmark med kulingstyrke.
Juletrafikken er ramt i store dele af Storbritannien, og mange tog og fly er aflyst.
I lufthavnen Gatwick uden for London blev en af terminalerne ramt af et strømnedbrud, hvilket gav store forsinkelser, og det samme meldes fra den anden store lufthavn i området, Heathrow.
Mange bilister er gået i stå på oversvømmede veje.
Ifølge politiet er 150.000 britiske hjem uden strøm.
To mennesker er meldt omkommet under stormen. En 48-årig mand blev mandag skyllet i en flod det nordvestlige England og senere fundet død, mens liget af en kvinde tirsdag blev halet op af en flod i Wales.
Der er udsigt til bedring for det meste af Storbritannien i løbet af juleaftensdag, men stormen fortsætter med uformindsket kraft i det nordlige Skotland og Nordirland.
På den franske vestkyst hamrede regn og vinde af stormstyrke mod land, og der meldes om omfattende ødelæggelser.
240.000 hjem er uden strøm, oplyser el-selskaberne.
De værst ramte områder er Bretagne og Normandiet. Her nåede vindstyrken op på 130 kilometer i timen mandag.
En teenager i Normandiet mistede livet, da en væg kollapsede under vindtrykket.
Også I Frankrig melder meteorologerne, at stormen vil tage af i løbet af juleaftensdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned