Voldsomme brande hærger det vestlige USA
Brandfolk kæmper for at få kontrol med den skovbrand, der hærger i udkanten af Los Angeles. Foto: /ritzau/AP/Ringo H.w. Chiu
/ritzau/AP/Ringo H.w. Chiu
Indbyggere er evakueret fra en brand ved Los Angeles, som ifølge myndigheder er den største i byens historie.
En brand i udkanten af den amerikanske millionby Los Angeles har tvunget indbyggerne i omkring 700 huse på flugt og ædt et område på 20 kvadratkilometer.
Endnu er der ikke meldinger om, at hverken huse eller mennesker er skadet af flammerne.
- Denne brand, der brød ud i går, er omfangsmæssigt den største i Los Angeles' historie, siger borgmesteren i Los Angeles, Eric Garcetti, på en pressekonference lørdag.
- Ingen ejendom er gået tabt. Det er ret forbløffende, tilføjer han om branden, der har fået navnet La Tuna.
Myndighederne advarer om, at vinden kan puste yderligere til flammerne og betyde, at flere indbyggere skal evakueres.
Omkring 650 kilometer længere nordpå i Californien har den såkaldte Ponderosa-brand ødelagt et område på omkring 15 kvadratkilometer.
30 huse er brændt ned, siden branden brød ud tirsdag.
Det har fået myndighederne til at evakuere beboerne i 500 huse.
Californiens guvernør, Jerry Brown, har erklæret undtagelsestilstand. Det betyder, at han kan trække på flere ressourcer for at få bugt med brandene.
Alene i Los Angeles-området er 500 brandfolk sat ind for at bekæmpe ilden, og 100 er kaldt hjem fra Houston, hvor de var sendt til for at hjælpe ofrene for de store oversvømmelser, der har ramt Texas, skriver nyhedsbureauet AFP.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde