Et voldsomt uvejr med mindst 30 kraftige tornadoer har kostet mindst 16 mennesker livet i det centrale og sydlige USA over de seneste to dage. Det skriver amerikanske medier lørdag.
Værst ramt er staterne Arkansas, Alabama og Oklahoma. I alt otte stater er hærget af uvejret. Bandt de dræbte er tre små børn og flere pensionister. De fleste er dræbt af væltede træer.
Tv-stationen CBS rapporterer, at der alene i Manego County i Alabama var fire tornadoer på kun seks timer.
Værst ramt er Arkansas, hvor mindst otte er omkommet. Overalt har uvejret ført til store materielle skader.
Hundredvis af boliger er jævnet med jorden eller svært beskadiget, biler, campingvogne og lastbiler er væltede eller ødelagt. Elforsyningen er afbrudt, og på store landbrugsarealer er afgrøder beskadiget.
I Alabama blev en husbil løftet op og slynget 400 meter hen ad en motorvej. I Mississippi blev et olieraffinaderi beskadiget.
I alt er der registreret 160 tornadoer i USA i løbet af april.
I staten North Dakota kæmper redningsfolk med store oversvømmelser, efter at floden Red River er gået over sine bredder.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker