Kraftige efterchok og kraftige vindstød ramte søndag New Zealands næststørste by Christchurch, netop som indbyggerne begyndte at rydde op efter det jordskælv, som lørdag forårsagede ødelæggelser på bygninger og veje for milliarder af kroner.
Ingen mennesker blev dræbt ved skælvet, der er det værste som har ramt landet i 80 år.
De første vurderinger tyder på, at der er sket skader for mere end 10 milliarder kroner. New Zealands jordskælvs kommission oplyser, at landets katastrofeforsikringsfond har tilstrækkelige aktiver til at dække skaderne.
Ifølge Christchurchs borgmester, Bob Barker, er der ikke et hus eller en familie i byen, som ikke på en eller anden måde er blevet berørt af jordskælvene.
Husfacader er styrtet til jorden, har knust parkerede biler og spredt glasskår ud over gaderne. Og i hovedparten af byen, der har 340.000 indbyggere, blev det meste af el- og vandforsyningen afbrudt.
Flere af byens største offentlige faciliteter heriblandt broer, lufthavnen pg et sportsstadium, der næste år skal danne rammen Rugby World Cup, er tilsyneladende sluppet med mindre skader.
Omkring 500 bygninger skønnes at være ødelagt, heraf 90 alene i byens forretningskvarter.
Efterskælv, det stærkeste målt til 5,1 richter, sender fortsat løse tag- og mursten ned i gaderne. Og da vejrudsigten lyder på regn og vindhastigheder på til 130 km/t frygtes flere huse at lide yderligere skade eller helt at kollapse.
Knap 300 mennesker er flyttet ind i krisecentre, og over 1000 mennesker bliver bespist af hjælpeorganisationer.
90 procent af strøm- og 80 procent af vandforsyningen i regionen blev søndag genoprettet, men vandet er endnu ikke sikkert at drikke.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde