Voldsomt uvejr i amerikanske sydstater dræber mindst 11
Voldsomme storme og tornadoer har kostet mindst 11 mennesker livet og ødelagt mange huse i sydstaterne i USA. Flere hundredtusinder er uden strøm. (Foto givet til pressen af sherifkontoret i Bossier Parish, Louisiana. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Handout/Ritzau Scanpix
I Louisiana blev et trailerhjem blæst næsten 70 meter væk fra fundament, og to blev dræbt.
Voldsomme storme og tornadoer har kostet mindst 11 mennesker livet og ødelagt mange huse i sydstaterne i USA. Flere hundredtusinder er uden strøm.
I Lousiana omkom et ægtepar, da deres trailerhjem blev ødelagt af en tornado lørdag.
- Traileren rullede mange meter og blev totalt ødelagt, siger Bill Davis fra det lokale sherifkontor.
- Stormen var så kraftig, at traileren blev blæst op mod 70 meter væk fra sin plads, tilføjer han.
I Caddo Parish i det nordvestlige Louisiana blev en 75-årig mand dræbt, da et træ væltede ned over hans hjem, hedder det i tweet fra Louisianas guvernørkontor.
Stormene, der søndag ventes at bevæge sig mod nord og øst, har skabt hårdt vintervejr flere steder.
I Texas omkom en politimand og en brandmand på tilisede veje, da de var blevet tilkaldt til en ulykke. I Alabama er tre andre meldt dræbt, og en del huse er forvandlet til murbrokker af stormene.
I Mississippi meldes om mindst 30 væltede togvogne i området Tallahatchie.
Alabama er sammen med North Carolina de hårdest ramte områder.
Sidste sommer blev dele af USA hærget af usædvanligt mange tornadoer mange dage i træk i et omfang, som ikke var set i landet siden 1980.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker