Voldsomt uvejr koster seks livet i Taiwan
Foto: Mandy Cheng /Scanpix
Mandy Cheng /Scanpix
Tyfonen Saola har på et par dage kostet mindst 29 mennesker livet i Filippinerne og i Taiwan og tvunget flere tusinde mennesker fra hus og hjem.
Næsten hele Taiwan er lukket ned, mens Saola langsomt driver hen over øen, efter at den de foregående dage har hærget Filippinerne.
De materielle skader er omfattende, men redningsmandskab har endnu ikke overblik over skaderne torsdag aften dansk tid.
Mange veje er ødelagt i begge lande, og strømmen er afbrudt mange steder. Flytrafikken er kraftigt påvirket, og over 200 flyafgange er aflyst.
To passagerbroer i Taipeis internationale lufthavn faldt sammen under stormvejret.
Saola kostede mindst 23 mennesker livet i Filippinerne, mens seks er omkommet i Taiwan.
- Der er stadig meget regn på vej i de kommende timer. Offentligheden skal være på vagt hele tiden og må ikke slappe af, siger meteorloger.
1500 mennesker er evakueret i Taiwan, mens 155.000 er tvunget fra deres hjem i Filippinerne.
Forsvarsministeriet i Taiwan har udkommanderet 45.000 soldater for at hjælpe i de værst ramte områder.
Saola er taget af i styrke, siden den forlod Filippinerne og blev under dens hærgen på Taiwan nedgraderet til en tropisk storm.
En anden tyfon, Damrey, der er på vej mod Kinas finansielle center, storbyen Shanghai, er taget af i styrke i de seneste timer og er også nedgraderet til en tropisk storm.
Alligevel har de kinesiske myndigheder udsendt advarsler om en omfattende regn i hel den sydlige del af landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde