To iranske brødre og en afghaner er henrettet i Iran, skriver det officielle nyhedsbureau Irna.
De tre blev hængt i et fængsel i byen Varamin omkring 30 kilometer syd for den iranske hovedstad, Teheran.
Ifølge Irna havde de tre tilsammen voldtaget 12 kvinder og myrdet syv af dem.
Det er første gang i det nye år, at der rapporteres om henrettelser i Iran.
Ifølge det franske nyhedsbureau AFP's optælling blev der i fjor henrettet mindst 270 mennesker i Iran. Året før var det 246.
På verdensplan er det kun Kina, der henretter flere mennesker end Iran.
Irans regering siger, at dødsstraf er en nødvendighed for at opretholde den offentlige sikkerhed, og straffen dømmes kun, hvis alle andre juridiske muligheder er opbrugt.
De iranske domstole har blandt andet mulighed for at dømme dødsstraf for mord, voldtægt, narkosmugling og utroskab.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker