Von der Leyen vil udvide EU til en komplet geopolitisk union

- Unionen er stendød.

Mange ældre vælgere husker formentlig daværende statsminister Poul Schlüters ord forud for folkeafstemningen om EU's indre marked i 1986.

De var en advarsel om, at Europa ikke skulle udvikle sig til et Europas Forenede Stater på linje med USA. I stedet skulle Europa ifølge Schlüter bestå af nationalstater, der samarbejder.

Da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag holdt sin årlige åbningstale i EU-Parlamentet talte hun ikke for at ophæve nationalstaterne. Men hun slog fast, at unionen i den grad er i live og er kommet styrket igennem coronakrisen og krigen i Ukraine.

Nu er det ifølge von der Leyen tid til at gøre EU til en "komplet" og "geopolitisk union" med mere end 30 medlemslande.

- Historien kalder på os for at færdiggøre vores union. Vi kan ikke efterlade andre europæere bag os. Derfor skal vi opstille en vision for en succesfuld udvidelse, hvor over 500 millioner borgere sammen lever, studerer og arbejder i frihed, sagde Ursula von der Leyen.

Hendes vision er, at EU frem for 27 lande og omkring 450 millioner mennesker skal udvides til mere end 30 lande og mere end 500 millioner borgere.

Unionen skal ifølge von der Leyen både gøres "dybere" og "bredere" og kunne håndtere store udenrigspolitiske udfordringer.

Flere danske medlemmer af EU-Parlamentet støtter op om udvidelsen. Men det kræver fokus på, at kandidatlande respekterer europæiske værdier og retsstaten, siger Venstres medlem af EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard.

I talen lagde von der Leyen op til, at EU-Kommissionen allerede nu vil gå i gang med at undersøge behovet for tilpasning af konkrete politikområder for at gøre klar til udvidelsen.

Det er blandt andet tættere samarbejde om europæernes sundhed og forsvar. Samt en nytænkning af det fælles EU-budget, hvor EU-Kommissionen før sommerferien foreslog en udvidelse af budgettet for blandt andet at kunne bruge flere fællesmidler på klima og Ukraine.

Samtidig åbnede von der Leyen for et konvent, der skal se på traktatændringer. Det er dog et ømtåleligt emne blandt EU-landene. Blandt andre den danske regering har talt for at undlade nye traktatændringer og i stedet fokusere på at løse udfordringerne med de beføjelser, EU allerede har.

Von der Leyen er dog klar til at gå længere end det:

- Jeg vil altid støtte dem, der vil udvide EU - også selv om det vil kræve et europæisk konvent og traktatændringer, sagde hun.

I talen nævnte Ursula von der Leyen ikke specifikt, hvad traktatændringer vil bestå af. Men det kan være flere afgørelser med kvalificeret flertal på nye politikområder for at undgå, at enkelte medlemslande kan bremse forslag via kravet om enstemmighed.

Klargørelsen af EU til en udvidelse bliver den vigtigste opgave for den næste formand for EU-Kommissionen. Det vurderer direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis.

- Der var ingen vaklen om selve målet. EU skal nu gøre sig modtagelsesklar til udvidelsen. Og det vil uden tvivl blive den vigtigste opgave for den nye kommission, uanset hvem der kommer til at lede den, siger Lykke Friis.

De fleste i Bruxelles forventer, at von der Leyen vil fortsætte på posten, men hun har endnu ikke bekræftet sit kandidatur officielt. Lykke Friis ser dog von der Leyen som en stærk kandidat.

Dermed kan det blive hende, der skal forsøge at støbe kuglerne til en "geopolitiske union". Ifølge Lykke Friis det et udtryk for, at EU er gået ind i en ny tidsalder, hvor man blandt andet udfordres af Kina og USA.

- Derfor bliver EU nødt til at tænke meget mere storpolitisk, siger hun.

/ritzau/