Dykkere, som søger efter lig i skibets indre få meter fra kysten, indstillede søndag deres indsats igen på grund af dårlige vejrforhold, oplyser de italienske myndigheder.
Dårligt vejr har igen og igen forsinket planerne om at fjerne de 2.300 ton dieselolie i skibets tanke. Det er en operation, som ventes at tage tre til fire uger.
Lederen af den italienske beredskabsstyrelse, Franco Gabrielli, siger, at det derefter kan vare syv til 10 måneder, inden det store skibsvrag bliver helt fjernet.
- Vi har længe vist, at dette vil blive en meget langtrukken sag, og det er vigtigt, at alle ved, at det vil tage tid, siger han.
- Den første fase består i at undgå en forureningskatastrofe, og det er en omstændig proces at planlægge den med størst mulig sikkerhed, tilføjer han.
Dykkere fandt lørdag et 17. dødsoffer fra forliset. Det var liget af en kvinde, der er blevet identificeret som et besætningsmedlem. Dermed er 15 mennesker stadig savnet efter katastrofen den 13. januar. Antallet af dræbte er 17.
Skibet bliver rykket lidt i havet under hårdt vejr, hvilket er farligt for dykkerne, når de gennemsøger skibets indre, der er fyldt med flydende vragdele, møbler, tæpper, gardiner og passagerers og besætnings personlige ejendele.
Der var 4229 mennesker om bord, heriblandt godt 1000 besætningsmedlemmer, da Costa Concordia stødte på grund og sank ud for Toscanas kyst.
Italienske forbrugerorganisationer har aftalt med skibets ejer, at hver af de mere end 3000 passagerer får en erstatning på mindst 82.000 kroner. Men flere søgsmål mod skibets ejere er blevet rejst eller er på vej.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde