Vred Trump og talsmand angriber pressen efter indsættelse
Sean Spicer, talsmand i Det Hvide Hus, var tydeligvis irriteret på pressen under sin første pressebriefing. Foto: AP/Alex Brandon
AP/Alex Brandon
Ifølge præsidenten og hans talsmand løj pressen bevidst om antallet af tilskuere under indsættelsesceremonien.
Donald Trump og hans talsmand langede lørdag hårdt ud efter pressen, efter præsidentens første fulde dag i embedet.
Særligt bliver pressen kritiseret for angiveligt at have rapporteret fejlagtigt om opbakningen til Donald Trump under indsættelsesceremonien fredag.
Talsmand for Det Hvide Hus var tydeligvis også irriteret over mediernes dækning af indsættelsen.
Han brugte sit første pressemøde på at kritisere pressen for "bevidst fejlagtig dækning".
- Dette var det største publikum, der nogensinde har overværet en indsættelse. Punktum, siger Sean Spicer lørdag til pressen i Det Hvide Hus.
- Disse forsøg på at bagatellisere opbakningen ved en indsættelsesceremoni er skammelige og forkerte, tilføjer talsmanden.
Herefter forlod talsmanden rummet uden at give pressen lov til at stille spørgsmål.
Trump, der lørdag var på besøg hos efterretningstjenesten CIA i delstaten Virginia, insisterede på, at ceremonien havde tiltrukket 1,5 millioner mennesker.
- Jeg holdt en tale. Jeg kiggede ud, og det lignede 1,5 millioner mennesker, sagde han under mødet med CIA.
- De (medierne, red.) viste et område, hvor der stort ikke var nogen til stede. Og de siger, at Donald Trump ikke tiltrak mange mennesker, tilføjede han.
Donald Trump henviser til et estimat på 250.000 mennesker, der er blevet frembragt af flere medier.
Det tal er ifølge præsidenten en lodret løgn.
Da Barack Obama blev indsat som præsident i 2009, blev det vurderet, at omkring 1,8 millioner mennesker var til stede.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde